Kom godt i gang med din onlineoplevelse
Hos Livsglæder tror vi på, at glæden ved livet ligger i de små og store oplevelser, som vi fylder i det. For at du får den bedste mulige start på din onlineoplevelse, har vi lavet denne guide. Den indeholder en liste over ting, som det kan være godt at tage højde for inden din første onlineoplevelse.
Hos Livsglæder tror vi på, at glæden ved livet ligger i de små og store oplevelser, som vi fylder i det. For at du får den bedste mulige start på din onlineoplevelse, har vi lavet denne guide. Den indeholder en liste over ting, som det kan være godt at tage højde for inden din første onlineoplevelse.
Zoom – det online mødested
Vi gør brug af det digitale mødested Zoom til oplevelserne. Derfor bør du have Zoom installeret på din computer eller smartphone.
Sådan installerer du Zoom:
  • Du skal først downloade Zoom via dette link. Du skal vælge den øverste mulighed, der hedder ”Zoom Client for Meetings”.
  • Klik på ”Download”

Zoom er gratis og installationen skal kun gennemføres én gang. De efterfølgende gange får du et link tilsendt fra Livsglæder på din mail, som du blot skal trykke på for at deltage i oplevelsen.

Vi anbefaler, at du installerer Zoom i god tid inden oplevelsen starter, så du ikke går glip af noget af oplevelsen. Installationen kan tage mellem 10-30 min.

Du kan teste alle Zooms funktioner, audio og kamera her.

Internetforbindelse

For at få den bedst muligt onlineoplevelse er det godt at sikre, at du har en stabil internetforbindelse.

Zoom anbefaler, at man som minimum har en internethastighed på 3.0 Mbps.

Du kan tjekke din internethastighed her.

Hvis din Wi-Fi-forbindelse er svingende, kan du eventuelt gå nærmere din router og se, om forbindelsen forbedres. Hvis du tilkobler et internetkabel fra routeren direkte til computeren, kan det give en mere stabil internetforbindelse.

Tal med de andre

Vil du gerne kunne tale med værten og de andre deltagere, er det en fordel at teste, om computerens indbyggede mikrofon virker. På computeren kan man under funktionen ”indstillinger” finde mikrofonoplysninger. Her er det muligt at teste mikrofonen og at skrue op og ned for den.

Hvis ikke du har en indbygget mikrofon på din computer, kan det være en fordel at anskaffe sig høretelefoner med indbygget mikrofon eller en bordmikrofon. Det kan købes i velassorterede elektronikbutikker.

Webkamera

Har du webkamera på din computer, anbefaler vi, at du bruger det, når du deltager i en oplevelse. Du vil opleve, at det skaber en mere autentisk og nærværende oplevelse, når du kan se de andre deltagere og værten – og når de kan se dig. Det giver en følelse af fællesskab, og det er lettere at interagere med andre, når man kan se dem.

Har din computer ikke et kamera indbygget, kan du købe det i alle elektronikbutikker.