Sanketur: Smag på skoven (17. august)

Med Johannes som din instruktør

DKK 150,00

17. august: Kl. 10:00 - 13:00
Himmelbjergvej 20, 8680 Ry

Om oplevelsen

Kom med på en gåtur i skoven, hvor vi vil finde, sanse og smage forskellige planter fra naturen. Der vil være spændende og overraskende smagsoplevelser, og vi vil tage os tiden til at sanse og mærke omgivelserne omkring planterne.

I Danmark har vi et væld at spiselige råvare, der bare venter på, at vi kommer og samler dem. At sanke har været en naturlig del af vores liv, men er desværre gået i glemmebogen for mange.

Kom med, lær og oplev glæden ved et bredt naturkendskab sammen med andre.

En oplevelse for sanserne – sammen med andre

Vi har fokus på at sanse planterne og går i dybden med sanseindtrykkene, så du lærer at genkende planterne på andet end deres udseende. Vi tager den med ro og bruger til på at sanse og fornemme de specifikke planters miljø, mærke jorden, vind, temperatur osv.

Du vil lære om naturen og bæredygtig sankning, og vi får en masse smagsoplevelser, mens vi snakker om, hvorfor sankning ikke bliver praktiseret så meget længere.

Du kommer forhåbentlig hjem med en masse lækre planter, som du kan tilberede og spise til aftensmad.

Vi hjælper også med, hvordan man selv kan komme ud og sanke, og vi giver tips til gode sankesteder i nærheden af din bopæl. Måske møder du andre, som vil med dig på flere sanketure.

Praktiske informationer

Der er ikke meget du skal forberede inden en sanketur. Find tøj frem, der passer til vejret, og evt. en urtekniv og en pose til planter.

DKK 150,00

17. august: Kl. 10:00 - 13:00
Himmelbjergvej 20, 8680 Ry
Velegnet for mennesker med synshandicap.

Din instruktør: Johannes Ravn

Hej, jeg hedder Johannes. Jeg er uddannet lærer og friluftsvejleder, og hele min verden handler om natur og oplevelser. Noget af det, jeg brænder mest for, er at dele ud af min passion og inspirere andre til at få de oplevelser, jeg selv værdsætter højt i mit liv.

Din instruktør: Johannes Ravn

Hej, jeg hedder Johannes. Jeg er uddannet lærer og friluftsvejleder, og hele min verden handler om natur og oplevelser. Noget af det, jeg brænder mest for, er at dele ud af min passion og inspirere andre til at få de oplevelser, jeg selv værdsætter højt i mit liv.