Poesi med Melodi

Med Max som din musikvært

}
Torsdage kl. 20-21

Lyt med fra den torsdag, der passer dig bedst.

Online

Du får et link på e-mail, som du blot skal klikke på for at få adgang. Livsglæder.nu hjælper med teknikken, hvis du har behov.

322 kr. per måned

Du betaler for én måned ad gangen, og der er kun én måneds binding.

Om oplevelsen

Nogle digte og melodier er simpelthen så gode, at de akkompagnerer os hele livet igennem. Og ikke bare det. De udvikler sig og vokser i takt med vores oplever: Hvem kan glemme musikken, der spillede ved det første kys? Eller fællessange fra barndommen for den sags skyld?

For at komme ind på livet af sådanne små mirakler fra hverdagen, skaber jeg et roligt og afslappet rum, hvori jeg deler ud af det bedste, den danske sangskat har at byde på.

Nyd den danske sangskat

Læn dig tilbage (måske med en varm kop kaffe eller te?) og træk vejret dybt, mens jeg skiftevis læser digte højt og synger dem. Det drejer sig hovedsaligt om sange fra højskole- og salmebogen. Der er mulighed for at komme med ønsker fra gang til gang.

Alle er selvfølgelig velkomne til at synge med derhjemme, men kun min mikrofon er tændt under sangene. Indimellem sangene kan de af jer, der har lyst, dele jeres forhold og historier til sangene.

Nemt at komme online

Du mødes med mig og de andre deltagere via internettet: Du får et link fra Livsglæder i en e-mail, og når du klikker på det, kommer du direkte til musikoplevelsen.

Livsglæders digitale setup er meget simpelt, og de hjælper dig gerne, hvis du er usikker på, hvordan det der med linket fungerer.

Din musikvært: Max Shaked Evron

Hej, jeg hedder Max.

Jeg er professionel sanger, scenekunstner og oplæser. Jeg brænder for musikken og har sunget siden jeg blev født. Eller måske var det nærmere babyskrig til at starte med… Jeg kan stadig huske, hvordan min oldefar lærte mig Ole Lukøje og andre sange, da jeg var helt lille.

Babyskriget er blevet til skønsang, og sangskatten er kun vokset siden. Gennem Københavns Drengekor, Det Danske Drengekor, musikkonservatoriet og 15 års erfaring på scenen i koncertsale, kirker og operahuse, har jeg sunget på fire kontinenter og studeret i både Odense, Wien og Milano.

Jeg elsker at dele musikken med andre – og det er nu engang noget helt særligt at synge de smukke danske sange for et publikum, der ligeledes er vokset op med den danske sangtradition.