Politiken – Debat

Med Seline som din avisvært

}
Torsdage kl. 15-16

Vi starter op, når I er minimum 4 deltagere. Skynd dig og fortæl os, at du er interesseret.

Online

Du får et link på e-mail, som du blot skal klikke på for at få adgang. Livsglæder.nu hjælper med teknikken, hvis du har behov.

362 kr. per måned

Du betaler for én måned ad gangen, og der er kun én måneds binding.

Om oplevelsen

Tag del i debatten sammen med mig og de andre debatlystne deltagere hver torsdag. Vi tager udgangspunkt i dagens udgave af Politiken, og jeg læser en artikel eller et debatindlæg højt. Derefter er ordet frit, og du kan dele din egen viden, holdning, erfaring eller refleksion.

Vi prioriterer tid til den gode diskussion. Diskussionen foregår altid i en ordentlig tone, og jeg styrer den med hård hånd, så vi alle sammen kommer til orde. Vi interesserer os for politik og samfund, og vores diskussioner handler derfor typisk om det.

Hvis diskussionen på ingen måde er færdig, når vores tid sammen er gået, er man velkommen til at blive i vores digitale rum og snakke videre.

Nyheder og perspektiver sammen med andre

Jeg tager imod dig, når du kommer ind i vores online rum. Jeg har på forhånd udvalgt et par artikler og debatindlæg fra dagens udgave af Politiken, som jeg tror, vil interessere dig og de andre deltagere. Men det er op til jer, hvilke artikler, jeg skal læse højt.

Når jeg har læst en artikel til ende, snakker vi om den og diskuterer dens holdninger.

Nemt at komme online

Du mødes med mig og de andre deltagere via internettet: Du får et link fra Livsglæder i en e-mail, og når du klikker på det, kommer du direkte til Politikens nyheder og nærvær.

Livsglæders digitale setup er meget simpelt, og de hjælper dig gerne, hvis du er usikker på, hvordan det der med linket fungerer.

Din avisvært: Seline Thy

Hej, jeg hedder Seline.

Jeg er en erfaren kommunikatør med stor interesse for den gode historie – både i nyhederne og blandt mennesker.

Jeg interesser mig for det samfund, vi lever i – ikke blot Danmark, men i lige så høj grad vores verden. Blandt meget andet interesserer jeg mig for kultur, miljø, klima, havet, mangfoldighed og den måde, hvorpå vi lever i verden og med andre.

Jeg tror på, at vi kan gøre verden bedre og er derfor blandt andet inspireret af FNs Verdensmål. Derfor glæder jeg mig meget til dele Politikens gode historier og debatindlæg med dig, og jeg glæder mig til at lære dig og dine meddebattanter at kende gennem vores debatter.