The Guardian

Med Sisse som din avisvært

}
Tirsdage kl. 15-16

Vi starter op, når I er minimum 4 deltagere. Skynd dig og fortæl os, at du er interesseret.

Online

Du får et link på e-mail, som du blot skal klikke på for at få adgang. Livsglæder.nu hjælper med teknikken, hvis du har behov.

392 kr. per måned

Du betaler for én måned ad gangen, og der er kun én måneds binding.

Om oplevelsen

Få et anderledes perspektiv på ugens internationale nyheder med britiske The Guardian.

Hver uge vil vi dykke ned i aktuelle og spændende emner fra udlandet i en avisoplæsning på engelsk. Vi læser artikler fra dagens udgave af The Guardian og får en god snak om emnerne bagefter.

Det er næppe alle udenlandske nyheder, der når den danske mediestrøm eller bliver dækket dybdegående, så her forsøger vi sammen at blive en smule klogere på, hvad der rør sig derude.

Nyheder og perspektiver sammen med andre

Jeg tager imod dig og de andre deltagere i vores online møderum.

På forhånd har jeg udvalgt nogle interessante artikler, men der er også rig mulighed for at have indflydelse på, hvad vi læser.

Oplæsningen foregår på engelsk, og indimellem tager vi os tid til at snakke om artiklerne, emnerne – og om løst og fast. Den del tager vi selvfølgelig bare på dansk.

Måske har du også historier eller anekdoter fra udlandet, som kan være spændende for os andre at høre – her er både plads til faglige input og hyggesnak!

Nemt at komme online

Du mødes med mig og de andre deltagere via internettet: Du får et link fra Livsglæder i en e-mail, og når du klikker på det, kommer du direkte til The Guardians nyheder og nærvær.

Livsglæders digitale setup er meget simpelt, og de hjælper dig gerne, hvis du er usikker på, hvordan det der med linket fungerer.

Din avisvært: Sisse Andreasen

Hej, jeg hedder Sisse.

Jeg er uddannet journalist med et internationalt speciale og bor og arbejder som freelancer i London.

Jeg har altid været tiltrukket af verden udenfor Danmarks grænser – og så er jeg en rigtig sprognørd oveni hatten. Det har givet mig et hav af oplevelser, erfaringer og indsigter, som jeg hellere end gerne vil dele med dig. Blandt andet har jeg boet flere år i Rom og nu bor jeg på sjette år i London.

Mit internationale udsyn har forstærket min opfattelse af, hvor vigtigt det er at formidle, forklare og forstå, hvad der sker i verden omkring os – og ikke mindst, hvordan det påvirker os i Danmark. Så jeg vil glæde mig til at lære dig at kende og dele mine perspektiver med dig – fra Berlusconi til Brexit og alt derimellem.