Bliv musikvært: Giv flere adgang til musik, som gør dem glad

Spil din yndlingsmusik for dem, som ikke har adgang til de digitale musiktjenester.

Bestemte genrer og bestemt musik er for mange mennesker forbundet med gode minder og glæde. Men for nogle ældre mennesker er det svært selv at finde og afspille den musik, som betyder noget for dem. Eksempelvis fordi de er usikre i at bruge de digitale musiktjenester.

Livsglæder giver musikkendere mulighed for at dele deres passion for bestemte genrer og numre med de mennesker, som deler musiksmagen, men som ikke selv kan finde og afspille musikken.

Musikvært

Bliv vært for din egen musikoplevelse

Bliv en uformel DJ, som spiller den musik, du tror vil vække glæde og minder hos mennesker.

Live-afspilningen foregår via Zoom, og du må meget gerne dele ud af viden og anekdoter indimellem musikken.

Det er de overordnede rammer. Resten er op til dig, for du er musikeksperten. Du bestemmer selv hvornår og hvor længe, men vi er klar med råd og vejledning på baggrund af vores kendskab til brugerne.

Du får:

  • mulighed for at lade din passion og viden skabe livsglæde hos andre mennesker

  • anledning til at dykke ned i din yndlingsgenre og -musik for at finde de helt rigtige numre

Sådan foregår det

I

1. Du har en idé

Du har en ide til en oplevelse, som kan skabe mere livsglæde. Med hjælp fra vores retningslinjer for en god Livsglæde-oplevelse udvikler du den ide og sender den afsted til Livsglæder her.

2. Input og support fra Livsglæder

Vi deler ud af vores viden om Livsglæde-oplevelser og særlige livsvilkår og hjælper dig med at dreje på de rigtige knapper.

Sammen med Livslgæder videreudvikler og justerer du, så oplevelsen designes til mennesker med særlige livsvilkår.

3. Bestem koncept, indhold, rammer og pris

Oplevelsen er din, og efter Livsglæders input skal du fastlægge det endelige oplevelsesdesign og oplevelsens pris.

4. Beskriv din oplevelse

Beskriv din oplevelse og hvordan den foregår. Så gør vi den tilgængelig for Livsglæders brugere og markedsfører den som en af de kvalificerede Livsglæde-oplevelser.

Vi hjælper dig

Viden om særlige livsvilkår

Vi stiller vores viden om særlige livsvilkår til rådighed for dig, så du kan udvikle en oplevelse, som imødekommer et eller flere livsvilkår.

På den måde bliver din oplevelse tilgængelig for flere.

Viden om oplevelsesdesign

Vi har mange års erfaring med at designe gode oplevelser, og den bruger vi til at hjælpe dig med at udvikle din idé til en oplevelse, som skaber livsglæde.

Markedsføring og netværk

Livsglæder er ved at opbygge et bredt netværk og en stor markedsføringsindsats.

Når du gør dine oplevelser tilgængelige på Livsglæder.nu, bliver de markedsført til relevante brugere. Vi sætter dig også i forbindelse med organisationer eller mennesker, som kan hjælpe eller inspirere dig yderligere.