Bliv avisvært: Lad journalistikken nå endnu flere

Læs udvalgte artikler op for mennesker, som savner den daglige avis.

Den daglige avis er for mange kilde til glæde, mening og engagement. Men for nogle er det svært at holde fast i den glæde, eksempelvis fordi synet bliver dårligere med alderen.

I Livsglæder vil vi gøre det muligt for flere mennesker at bibeholde glæden med avisen. Derfor organiserer vi oplæsning af aviser og efterfølgende samtaler om artiklerne. Konceptet hedder Nyheder og Nærvær.

Bliv vært for din egen avisoplevelse

Som avisvært sætter du rammen for oplæsningen, læser udvalgte artikler op og faciliterer den efterfølgende samtale og debat.

Du bestemmer selv hvornår og hvor længe, men vi er klar med råd og vejledning på baggrund af vores kendskab til brugerne.

Du får:

  • indgående kendskab til, hvordan journalistik gør en forskel for brugerne

  • taknemmelighed fra de mennesker, du læser op for

  • erfaring med mundtlig nyhedsformidling

  • erfaring med tilrettelæggelse af oplæsning og debat

  • erfaring med debatstyring

Sådan gør Nyheder og Nærvær en forskel

Læs de vigtigste konklusioner fra brugernes evaluering af Nyheder og Nærvær.

Sådan foregår det

I

1. Du har en idé

Du har en ide til en oplevelse, som kan skabe mere livsglæde. Med hjælp fra vores retningslinjer for en god Livsglæde-oplevelse udvikler du den ide og sender den afsted til Livsglæder her.

2. Input og support fra Livsglæder

Vi deler ud af vores viden om Livsglæde-oplevelser og særlige livsvilkår og hjælper dig med at dreje på de rigtige knapper.

Sammen med Livslgæder videreudvikler og justerer du, så oplevelsen designes til mennesker med særlige livsvilkår.

3. Bestem koncept, indhold, rammer og pris

Oplevelsen er din, og efter Livsglæders input skal du fastlægge det endelige oplevelsesdesign og oplevelsens pris.

4. Beskriv din oplevelse

Beskriv din oplevelse og hvordan den foregår. Så gør vi den tilgængelig for Livsglæders brugere og markedsfører den som en af de kvalificerede Livsglæde-oplevelser.

Vi hjælper dig

Viden om særlige livsvilkår

Vi stiller vores viden om særlige livsvilkår til rådighed for dig, så du kan udvikle en oplevelse, som imødekommer et eller flere livsvilkår.

På den måde bliver din oplevelse tilgængelig for flere.

Viden om oplevelsesdesign

Vi har mange års erfaring med at designe gode oplevelser, og den bruger vi til at hjælpe dig med at udvikle din idé til en oplevelse, som skaber livsglæde.

Markedsføring og netværk

Livsglæder er ved at opbygge et bredt netværk og en stor markedsføringsindsats.

Når du gør dine oplevelser tilgængelige på Livsglæder.nu, bliver de markedsført til relevante brugere. Vi sætter dig også i forbindelse med organisationer eller mennesker, som kan hjælpe eller inspirere dig yderligere.